Det er overhovedet ikke nemt!

Det er overhovedet ikke nemt at leve sundt. Heller ikke selvom man har gjort det et par år. Heller ikke selvom man har en sygdom, der puster en i nakken.

Vi er alle omgivet af fristelser hver dag. Vi lever alle et liv, hvor daglig inaktivitet er normalt, hvor vi skal gøre en ekstra indsats for at få den motion, som vores forfædre fik af helt naturlige årsager. Før computeren og 4-hjulede transportmidler. Og vi er alle i sukkerets vold! Det smager fantastisk, og så er det dybt afhængighedsskabende – værre end kokain, siger man.

Det er ærlig talt en kamp, man kæmper hver dag, for ikke at få for meget af det, der er skidt og nok af det, der er godt.

Læs videre “Det er overhovedet ikke nemt!”

Det holder!

Det kan kun blive en god weekend,” sagde Søren som det første med begejstring i stemmen, da han ringede til mig fredag morgen. Han havde netop fået svar på den seneste blodprøve. Resultatet var positivt, for hans blodsukkerværdi var stadig normal. Det var næsten overvældende! Søren havde som sædvanlig frygtet, at hans indsats ikke havde været god nok, og at han dermed skal have medicin igen. Vi havde frygtet og måske også forventet, at blodsukkerværdien denne gang ville vidne om, at Søren fortsat ”kun” træner 3-4 gange om ugen og ikke mindst, at han også nyder et stykke kage eller lignende ved særlige lejligheder, og i særdeleshed at han havde spist et par is i sommerferien.

Men nej. Nu er det definitivt!

Læs videre “Det holder!”

Ferier, forlystelser og fødselsdage

Vi har lige holdt sommerferie.

For mig er ferie en tid, der skal være anderledes, den skal skille sig ud fra hverdagen. I ferien må man gå senere i seng, sidde længe ved morgenbordet, gå rundt i nattøj hele dagen, spise lækkerier, få dessert, drikke sodavand. Men for Søren ligner ferietiden hverdagen. Hans ferietid er ikke fredet fra de sure hverdagspligter, for han skal stadig tænke meget på, hvad han spiser, og han skal stadig træne.

Læs videre “Ferier, forlystelser og fødselsdage”

Den dag miraklet udeblev

Efter U-turn-interventionen har Sørens blodsukkerværdier været faldende. Han har siden U-turn sluttede i april 2016 fået målt sit langtidsblodsukker hos egen læge ca. hver tredje måned. Hver gang har tallet været lavere i forhold til den forrige test. I januar i år besluttede Søren derfor at drosle lidt ned på træningen for at se, hvilken effekt det ville få på blodsukkerværdien – hvis nogen overhovedet.

I april fik han så målt sit blodsukker for første gang efter ændringen. Han var ikke tilfreds med svaret.

Læs videre “Den dag miraklet udeblev”

Forandring udefra og indefra

Søren skulle holde et oplæg om forandring i en virksomhed forleden dag. Han fortalte mig dagen før, hvad han havde tænkt sig at sige. Hans hovedpointe var, at man ikke kan tage alt det gamle med over i det nye. Når man skal forandre noget, er man nødt til at vælge noget af det gamle fra.

Søren brugte selv en del tid på at finde ud af, at de forandringer, som diabetes-diagnosen nødvendigvis måtte medføre i hans liv, også betød, at han måtte nedprioritere noget. I lang tid havde han en forventning om, at alt stadig skulle være som det var før diagnosen. Han sagde farvel til sukker, men erstattede de søde sager med sukkerfri versioner. Han begyndte at træne, men ville stadig også gøre alle de andre ting, som han havde brugt tiden på før.

Læs videre “Forandring udefra og indefra”

40% risiko

Man har 40% risiko for at få type 2-diabetes, hvis man har en forælder, der har sygdommen. Da Søren fik diagnosen, havde vi en dreng på 4 og en pige på 1 ½ år. To små guldklumper, der pludselig havde en forholdsvis stor risiko for at få en kronisk sygdom.

Når man sætter børn i verden, oplever man en masse genkendelse efterhånden som de udvikler sig. Ansigtstræk, personlighedstræk, tegn på, at gener går igen, gener som man måske endda genkender fra tidligere generationer. Det er fantastisk at opleve, at der er en rød tråd igennem stamtræet.

Da det gik op for mig, at mine og Sørens børn er 40% disponeret for at udvikle type 2-diabetes, gik det også op for mig, at der kan ligge uendelig meget i deres gener, som vi ikke ved noget om. De træk, der kommer til udtryk, er kun toppen af det isbjerg, som et menneskes genetiske sammensætning består af.

Læs videre “40% risiko”

Vi har et ansvar

 

Havde jeg vidst det, jeg ved i dag om diabetes, sundhed og sukkerindhold, før Søren fik diagnosen, tror jeg, at jeg havde gjort en indsats for at ændre på hans livsstil. Det håber jeg, at jeg havde.

I efteråret læste jeg et brev fra en bekymret mand i Diabetesforeningens medlemsblad (Diabetes, 4/2016). Han var bekymret for sin hustru, der havde fået konstateret type 2-diabetes, for højt kolesteroltal og forhøjet blodtryk. ”Alligevel fortsætter hun med at spise usundt i stor stil: slik, kager, pomfritter og sodavand. Hun er 165 cm høj og vejer nu over 100 kilo. Hun glider længere og længere ned af livets skråning. Når hun kommer hjem fra job, synker hun sammen på sofaen og sover det meste af aftenen. Hun får absolut ingen motion (…). Det slider voldsomt på mig, men jeg vil gøre hvad som helst for at hjælpe hende (…).”, skriver han.

Jeg sad mageligt i min sofa med en kop te i den ene hånd og Diabetes-bladet i den anden og blev helt berørt over hans brev. Hvor må det være frygteligt at se sin hustru – eller en anden person, som man holder af – ikke bare synke ned, men lade sig glide ned ad en skråning, lade stå til og opgive, forværre sit helbred og gøre det endnu sværere at kravle op ad skråningen igen.

Læs videre “Vi har et ansvar”

Bump i u-vendingen

I U-turn-projektet, var der overordnet fokus på motion, søvn og kost.

Søren havde aldrig motioneret – dvs. ikke siden han som barn gik til svømning. Han har nogle helt andre interesser, der ligger langt fra krop og fysik. Jeg har heller aldrig interesseret mig for motion. Bortset fra et par mislykkede forsøg på både gymnastik og svømning i min tidlige skoletid og et par sæsoner med volleyball i den lokale ungdomsskole, som jeg dog frivilligt havde meldt mig til, har jeg ikke meget erfaring med motion. Jeg elsker at gå ture eller cykle, og det er da lykkedes i ny og næ at lokke Søren med. Men det var bestemt ikke motionen, der stjal vores fritid, før Sørens diagnose.

Træning og motion sagde ikke Søren noget, før han fik diabetes, og det pludselig blev en nødvendighed og et middel til at nå målet om et sundt blodsukkerniveau.

Læs videre “Bump i u-vendingen”

Hvorfor Søren vælger træningen

Under U-turn-projektet skulle deltagerne træne 5-6 dage om ugen. Nogle kalder dette for urealistisk. Til det har jeg bare at sige, at når Søren kunne træne 5-6 dage om ugen, selvom han driver selvstændig virksomhed, bruger minimum 2 timer på transport til og fra arbejde og har tre (dengang to) små børn, så kan alle – med mindre de af en eller anden fysisk årsag ikke er i stand til at træne!

Hvad der er urealistisk, er at nå alle mulige andre ting samtidig med, at man skal afsætte tid til træning 5-6 dage om ugen. Hvis man sætter sig for at gennemføre en intervention som den, der var planlagt for U-turn-deltagerne, er man nødt til at prioritere. Søren måtte også vælge nogle ting fra og nogle gange være meget kreativ i sin planlægning, for at få passet træningen ind, men det kunne godt lade sig gøre. Det kunne fx være, at han valgte at cykle en del af vejen, når vi skulle til fødselsdag hos familien i København – så havde han klaret dagens træning. Eller han kunne finde på at tage romaskinen ud på terrassen, så han kunne træne imens børnene badede i swimmingpoolen. Som regel træner han om aftenen, når børnene er lagt i seng. Før ville han måske have gået og hygget sig ude på værkstedet og rode med en motorcykel eller noget andet, han godt kan lide. Men han kan ikke gøre begge dele.

Læs videre “Hvorfor Søren vælger træningen”

Sukkerfri

Da Søren fik diagnosen, var hans umiddelbare reaktion, at det var helt slut med sukker. Jeg må indrømme, at jeg tænkte: ”Gad vide, hvor længe det holder”. Jeg troede simpelthen ikke, det kunne lade sig gøre for Søren at leve et liv uden sukker. Ikke desto mindre tog Søren en kold tyrker.

Når man beslutter sig for at undgå sukker, så finder man ret hurtigt ud af, at det sætter en del begrænsninger. Når jeg var ude at handle, begyndte jeg selvfølgelig at vende varerne om og kigge på ingredienser og næringsindhold. Når man gør det, kan man godt få en fornemmelse af, at der er sukker i alt, bortset fra det, man finder i grøntafdelingen (minus frugt!) og i kølemontren med uforarbejdet kød. Det var næsten som at vinde i lotteriet, når man en sjælden gang imellem fandt en vare, hvor der stod 0 gram ud fra den brogede, uigennemskuelige masse, der kaldes ”sukkerarter”.

Læs videre “Sukkerfri”