Bump i u-vendingen

I U-turn-projektet, var der overordnet fokus på motion, søvn og kost.

Søren havde aldrig motioneret – dvs. ikke siden han som barn gik til svømning. Han har nogle helt andre interesser, der ligger langt fra krop og fysik. Jeg har heller aldrig interesseret mig for motion. Bortset fra et par mislykkede forsøg på både gymnastik og svømning i min tidlige skoletid og et par sæsoner med volleyball i den lokale ungdomsskole, som jeg dog frivilligt havde meldt mig til, har jeg ikke meget erfaring med motion. Jeg elsker at gå ture eller cykle, og det er da lykkedes i ny og næ at lokke Søren med. Men det var bestemt ikke motionen, der stjal vores fritid, før Sørens diagnose.

Træning og motion sagde ikke Søren noget, før han fik diabetes, og det pludselig blev en nødvendighed og et middel til at nå målet om et sundt blodsukkerniveau.

Da han fik diagnosen, anskaffede han sig en crosstrainer og begyndte at træne på den tre gange om ugen. Da U-turn startede skulle han træne i et fitness-center sammen med de andre – i starten 6 dage om ugen. Så var det ikke længere nok med kredsløbstræning, styrketræning skulle der også til. Søren havde visse fordomme om fitness-centre, og han ville selvfølgelig hellere hjem end stå i træningscentret om eftermiddagen, eller sove lidt længere i stedet for at mødes med de andre til træning kl.7. Men Søren gik all in, og han havde det egentlig fint med at ”give den hele armen”, svede tran og få pulsen så højt op, at der næsten blev stormflod i blodårerne.

Ud over træningen skulle deltagerne være så aktive hver dag, at skridttælleren nåede op på min. 10.000 skridt. Det viste sig heller ikke at være noget problem for Søren, for han bevæger sig sædvanligvis ganske meget i løbet af en arbejdsdag, og især når han er herhjemme. På de dage, hvor han havde siddet lidt for meget i bilen eller på kontoret, inviterede han måske naboen med ud på en gåtur om aftenen, og så fik de en hyggelig snak samtidig med, at Søren nåede i mål med den daglige aktivitet.

Heller ikke søvnen var et problem. Da Søren endnu ikke vidste, at han havde diabetes, havde han utroligt svært ved at falde i søvn og kunne uden problemer ligge i sengen og se film til langt ud på natten. Det betød dog ikke, at han var udhvilet. Da han fik diagnosen, begyndte at tage Metformin og dermed forbedrede sit blodsukkerniveau, ændrede det sig drastisk. Nu kunne han falde i søvn og sov udmærket.

Det var derimod kostændringerne, der fulgte med U-turn-deltagelsen, der vakte de største udfordringer for Søren. Det var ikke så meget indholdet. Søren var stoppet med at spise sukker og havde ikke problemer med at holde sig fra det. Nu måtte han så slet ikke spise søde sager, for det var også slut med sødemidler, men det vænnede han sig faktisk hurtigt til at undvære.

Den største udfordring for Søren var mængderne. Fx måtte han, hvis han spiste rugbrød til frokost, få 3 skiver. Søren var vant til den dobbelte mængde, og han følte sig sulten meget af tiden. De første par måneder på den nye kostplan var derfor svære. Mængden af kalorier, han måtte indtage dagligt blev justeret lidt, men det var stadig nogle langt mindre portioner, end han var vant til – både af det, der mættede og det, der kunne peppe retterne lidt op (såkaldte smagsgivere). I en mail til diætisten kaldte Søren mængden af smagsgivere (fx 5 stk. feta eller 18 g humus) for nedslående.

 

Sult og lækkersult

Det krævede en lang tilvænningsperiode, før dels Sørens mave og dels hans hoved accepterede de mindre portioner. Han lærte heldigvis efterhånden, at han kunne blive mæt af andet end rugbrød, og at grøntsager i store mængder ikke var så ringe endda. Med tiden fandt han også ud af, at han ikke altid var rigtigt sulten, selvom han troede det. Nogle gange var han i virkeligheden ”bare” lækkersulten. Han fandt ud af, at ved at dække sig ind med en masse gnavegrønt (Søren hader det ord), grøntsagsstave eller andre sunde mellemmåltider, kunne han komme igennem en arbejdsdag efterhånden uden at føle, at han manglede et eller andet at proppe i munden.

Søren fandt også ud af, at trangen til det søde ofte hang sammen med træthed og blev værre i perioder, hvor han var mere presset af arbejdet eller andet. De fleste kan sikkert nikke genkendende til dette. Det bliver en form for trøst eller en måde at være ”god ved sig selv”. Selvom fornuften siger, at hvis man skal være god ved sig selv, skal man ikke fylde sig med tomme kalorier. Det krævede og kræver stadig en vis standhaftighed og selvkontrol at vælge det rigtige at putte i munden. Og det er ikke hver gang, at det lykkes. Det er dog ikke søde sager, Søren kommer til at vælge, bortset fra lidt mørk chokolade. Ofte er det kiks eller müsli, som han egentlig gerne må spise, men som han nogle gange kommer til at spise en større mængde af, end hvad han selv (og kostplanen) regner for at være ok. Fx var den tilladte mængde müsli til et sent aftensmåltid i Sørens kostplan 15 gram. Når man så spiser en deciliter eller to i stedet for, så svarer det immervæk til en del flere kalorier end de ”tilladte” 15 gram.

Jeg har undret mig gevaldigt over, at det kunne være kalorierne værd at spise tør müsli uden noget til (eller under). Når jeg har konfronteret Søren med min undren, lyder svaret: ”Det er fordi, det smager sødt.” Det er hans slik. Og når nu det skal være, er det da også langt bedre at synde med müsli (i øvrigt hjemmeblandet af helt eller delvist fuldkorns- og nøglehulsmærkede produkter) end så meget andet.

Sådan tænker Søren også. Nogle gange. Andre gange bliver han træt af sig selv, fordi han ikke kan stå imod lækkersulten. I Sørens optik svarer müsli i større mængder næsten til et stykke kage.

Så kan man måske sidde og tænke: ”Herregud, müsli?” Og det er helt forståeligt. Men for Søren kan det have en stor betydning i sidste ende, hvis han spiser for meget af nogle ting. Hvis han vil holde sig medicinfri, er han nødt til at spise med omtanke. Ligesom det er tilfældet med træningen, er han også i forhold til kosten i en forsøgsperiode, hvor han må prøve sig frem for at finde ud af, hvor meget han kan ”synde”. Han ved, at han kan spise lidt kage til en familiefødselsdag eller en portion ris a la mande til jul, og han kan også smage børnenes is eller pandekager, men det kan han kun, fordi han er standhaftig resten af tiden, og fordi han holder træningen ved lige.

Læs mere om U-turn-projektets principper her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *