Det er overhovedet ikke nemt!

Det er overhovedet ikke nemt at leve sundt. Heller ikke selvom man har gjort det et par år. Heller ikke selvom man har en sygdom, der puster en i nakken.

Vi er alle omgivet af fristelser hver dag. Vi lever alle et liv, hvor daglig inaktivitet er normalt, hvor vi skal gøre en ekstra indsats for at få den motion, som vores forfædre fik af helt naturlige årsager. Før computeren og 4-hjulede transportmidler. Og vi er alle i sukkerets vold! Det smager fantastisk, og så er det dybt afhængighedsskabende – værre end kokain, siger man.

Det er ærlig talt en kamp, man kæmper hver dag, for ikke at få for meget af det, der er skidt og nok af det, der er godt.

Læs videre “Det er overhovedet ikke nemt!”

Ferier, forlystelser og fødselsdage

Vi har lige holdt sommerferie.

For mig er ferie en tid, der skal være anderledes, den skal skille sig ud fra hverdagen. I ferien må man gå senere i seng, sidde længe ved morgenbordet, gå rundt i nattøj hele dagen, spise lækkerier, få dessert, drikke sodavand. Men for Søren ligner ferietiden hverdagen. Hans ferietid er ikke fredet fra de sure hverdagspligter, for han skal stadig tænke meget på, hvad han spiser, og han skal stadig træne.

Læs videre “Ferier, forlystelser og fødselsdage”

Den dag miraklet udeblev

Efter U-turn-interventionen har Sørens blodsukkerværdier været faldende. Han har siden U-turn sluttede i april 2016 fået målt sit langtidsblodsukker hos egen læge ca. hver tredje måned. Hver gang har tallet været lavere i forhold til den forrige test. I januar i år besluttede Søren derfor at drosle lidt ned på træningen for at se, hvilken effekt det ville få på blodsukkerværdien – hvis nogen overhovedet.

I april fik han så målt sit blodsukker for første gang efter ændringen. Han var ikke tilfreds med svaret.

Læs videre “Den dag miraklet udeblev”

40% risiko

Man har 40% risiko for at få type 2-diabetes, hvis man har en forælder, der har sygdommen. Da Søren fik diagnosen, havde vi en dreng på 4 og en pige på 1 ½ år. To små guldklumper, der pludselig havde en forholdsvis stor risiko for at få en kronisk sygdom.

Når man sætter børn i verden, oplever man en masse genkendelse efterhånden som de udvikler sig. Ansigtstræk, personlighedstræk, tegn på, at gener går igen, gener som man måske endda genkender fra tidligere generationer. Det er fantastisk at opleve, at der er en rød tråd igennem stamtræet.

Da det gik op for mig, at mine og Sørens børn er 40% disponeret for at udvikle type 2-diabetes, gik det også op for mig, at der kan ligge uendelig meget i deres gener, som vi ikke ved noget om. De træk, der kommer til udtryk, er kun toppen af det isbjerg, som et menneskes genetiske sammensætning består af.

Læs videre “40% risiko”

Vi har et ansvar

 

Havde jeg vidst det, jeg ved i dag om diabetes, sundhed og sukkerindhold, før Søren fik diagnosen, tror jeg, at jeg havde gjort en indsats for at ændre på hans livsstil. Det håber jeg, at jeg havde.

I efteråret læste jeg et brev fra en bekymret mand i Diabetesforeningens medlemsblad (Diabetes, 4/2016). Han var bekymret for sin hustru, der havde fået konstateret type 2-diabetes, for højt kolesteroltal og forhøjet blodtryk. ”Alligevel fortsætter hun med at spise usundt i stor stil: slik, kager, pomfritter og sodavand. Hun er 165 cm høj og vejer nu over 100 kilo. Hun glider længere og længere ned af livets skråning. Når hun kommer hjem fra job, synker hun sammen på sofaen og sover det meste af aftenen. Hun får absolut ingen motion (…). Det slider voldsomt på mig, men jeg vil gøre hvad som helst for at hjælpe hende (…).”, skriver han.

Jeg sad mageligt i min sofa med en kop te i den ene hånd og Diabetes-bladet i den anden og blev helt berørt over hans brev. Hvor må det være frygteligt at se sin hustru – eller en anden person, som man holder af – ikke bare synke ned, men lade sig glide ned ad en skråning, lade stå til og opgive, forværre sit helbred og gøre det endnu sværere at kravle op ad skråningen igen.

Læs videre “Vi har et ansvar”

Hvorfor Søren vælger træningen

Under U-turn-projektet skulle deltagerne træne 5-6 dage om ugen. Nogle kalder dette for urealistisk. Til det har jeg bare at sige, at når Søren kunne træne 5-6 dage om ugen, selvom han driver selvstændig virksomhed, bruger minimum 2 timer på transport til og fra arbejde og har tre (dengang to) små børn, så kan alle – med mindre de af en eller anden fysisk årsag ikke er i stand til at træne!

Hvad der er urealistisk, er at nå alle mulige andre ting samtidig med, at man skal afsætte tid til træning 5-6 dage om ugen. Hvis man sætter sig for at gennemføre en intervention som den, der var planlagt for U-turn-deltagerne, er man nødt til at prioritere. Søren måtte også vælge nogle ting fra og nogle gange være meget kreativ i sin planlægning, for at få passet træningen ind, men det kunne godt lade sig gøre. Det kunne fx være, at han valgte at cykle en del af vejen, når vi skulle til fødselsdag hos familien i København – så havde han klaret dagens træning. Eller han kunne finde på at tage romaskinen ud på terrassen, så han kunne træne imens børnene badede i swimmingpoolen. Som regel træner han om aftenen, når børnene er lagt i seng. Før ville han måske have gået og hygget sig ude på værkstedet og rode med en motorcykel eller noget andet, han godt kan lide. Men han kan ikke gøre begge dele.

Læs videre “Hvorfor Søren vælger træningen”

Sukker kan dræbe

Da Søren fik diagnosen type 2-diabetes var det en massiv og alvorlig hændelse for os som familie. Det at skulle forholde sig til, at Søren nu var kronisk syg, var voldsomt nok i sig selv, men oveni det kom den viden vi hurtigt erhvervede os om risici og følgesygdomme.

Imens nogle i vores omgangskreds reagerede med samme alvor og forståelse for, hvor meget diagnosen fyldte i vores liv og hverdag, reagerede andre umiddelbart med en større ro à la ”nå, men så skal du jo bare ikke spise sukker”. Jeg følte, at vi stod midt i en storm, og at de knapt kunne se en vind røre sig. Læs videre “Sukker kan dræbe”

“Gammelmandssukkersyge” rammer ikke kun gamle mænd

Søren var 32 år, da han fik konstateret type 2-diabetes, også kaldet ”gammelmandssukkersyge”. 32!

Jeg fik beskeden over telefonen en almindelig tirsdag eftermiddag i november 2014. Jeg var stadig på arbejde. Søren ringede. Han havde været til læge. Det overraskede mig, at han havde været det, for det vidste jeg ikke, at han skulle, og det passer sjældent ind i Sørens planer at møde op hos lægen. Denne dag havde han dog ringet og fået en akut tid, for at få tjekket, om han havde fået pandehulebetændelse. Han havde nogle knap så mindeværdige episoder i bagagen med forkølelser, der havde udviklet sig til bihule- og pandehulebetændelse, så derfor var han lidt på forkant, da han havde døjet lige lovlig længe med en forkølelse.

Det var imidlertid ikke kun det, konsultationen kom til at dreje sig om. Læs videre ““Gammelmandssukkersyge” rammer ikke kun gamle mænd”