Det holder!

Det kan kun blive en god weekend,” sagde Søren som det første med begejstring i stemmen, da han ringede til mig fredag morgen. Han havde netop fået svar på den seneste blodprøve. Resultatet var positivt, for hans blodsukkerværdi var stadig normal. Det var næsten overvældende! Søren havde som sædvanlig frygtet, at hans indsats ikke havde været god nok, og at han dermed skal have medicin igen. Vi havde frygtet og måske også forventet, at blodsukkerværdien denne gang ville vidne om, at Søren fortsat ”kun” træner 3-4 gange om ugen og ikke mindst, at han også nyder et stykke kage eller lignende ved særlige lejligheder, og i særdeleshed at han havde spist et par is i sommerferien.

Men nej. Nu er det definitivt!

Læs videre “Det holder!”

Ferier, forlystelser og fødselsdage

Vi har lige holdt sommerferie.

For mig er ferie en tid, der skal være anderledes, den skal skille sig ud fra hverdagen. I ferien må man gå senere i seng, sidde længe ved morgenbordet, gå rundt i nattøj hele dagen, spise lækkerier, få dessert, drikke sodavand. Men for Søren ligner ferietiden hverdagen. Hans ferietid er ikke fredet fra de sure hverdagspligter, for han skal stadig tænke meget på, hvad han spiser, og han skal stadig træne.

Læs videre “Ferier, forlystelser og fødselsdage”

Den dag miraklet udeblev

Efter U-turn-interventionen har Sørens blodsukkerværdier været faldende. Han har siden U-turn sluttede i april 2016 fået målt sit langtidsblodsukker hos egen læge ca. hver tredje måned. Hver gang har tallet været lavere i forhold til den forrige test. I januar i år besluttede Søren derfor at drosle lidt ned på træningen for at se, hvilken effekt det ville få på blodsukkerværdien – hvis nogen overhovedet.

I april fik han så målt sit blodsukker for første gang efter ændringen. Han var ikke tilfreds med svaret.

Læs videre “Den dag miraklet udeblev”

Forandring udefra og indefra

Søren skulle holde et oplæg om forandring i en virksomhed forleden dag. Han fortalte mig dagen før, hvad han havde tænkt sig at sige. Hans hovedpointe var, at man ikke kan tage alt det gamle med over i det nye. Når man skal forandre noget, er man nødt til at vælge noget af det gamle fra.

Søren brugte selv en del tid på at finde ud af, at de forandringer, som diabetes-diagnosen nødvendigvis måtte medføre i hans liv, også betød, at han måtte nedprioritere noget. I lang tid havde han en forventning om, at alt stadig skulle være som det var før diagnosen. Han sagde farvel til sukker, men erstattede de søde sager med sukkerfri versioner. Han begyndte at træne, men ville stadig også gøre alle de andre ting, som han havde brugt tiden på før.

Læs videre “Forandring udefra og indefra”

Hvorfor Søren vælger træningen

Under U-turn-projektet skulle deltagerne træne 5-6 dage om ugen. Nogle kalder dette for urealistisk. Til det har jeg bare at sige, at når Søren kunne træne 5-6 dage om ugen, selvom han driver selvstændig virksomhed, bruger minimum 2 timer på transport til og fra arbejde og har tre (dengang to) små børn, så kan alle – med mindre de af en eller anden fysisk årsag ikke er i stand til at træne!

Hvad der er urealistisk, er at nå alle mulige andre ting samtidig med, at man skal afsætte tid til træning 5-6 dage om ugen. Hvis man sætter sig for at gennemføre en intervention som den, der var planlagt for U-turn-deltagerne, er man nødt til at prioritere. Søren måtte også vælge nogle ting fra og nogle gange være meget kreativ i sin planlægning, for at få passet træningen ind, men det kunne godt lade sig gøre. Det kunne fx være, at han valgte at cykle en del af vejen, når vi skulle til fødselsdag hos familien i København – så havde han klaret dagens træning. Eller han kunne finde på at tage romaskinen ud på terrassen, så han kunne træne imens børnene badede i swimmingpoolen. Som regel træner han om aftenen, når børnene er lagt i seng. Før ville han måske have gået og hygget sig ude på værkstedet og rode med en motorcykel eller noget andet, han godt kan lide. Men han kan ikke gøre begge dele.

Læs videre “Hvorfor Søren vælger træningen”