Det holder!

Det kan kun blive en god weekend,” sagde Søren som det første med begejstring i stemmen, da han ringede til mig fredag morgen. Han havde netop fået svar på den seneste blodprøve. Resultatet var positivt, for hans blodsukkerværdi var stadig normal. Det var næsten overvældende! Søren havde som sædvanlig frygtet, at hans indsats ikke havde været god nok, og at han dermed skal have medicin igen. Vi havde frygtet og måske også forventet, at blodsukkerværdien denne gang ville vidne om, at Søren fortsat ”kun” træner 3-4 gange om ugen og ikke mindst, at han også nyder et stykke kage eller lignende ved særlige lejligheder, og i særdeleshed at han havde spist et par is i sommerferien.

Men nej. Nu er det definitivt!

Læs videre “Det holder!”

Den dag miraklet udeblev

Efter U-turn-interventionen har Sørens blodsukkerværdier været faldende. Han har siden U-turn sluttede i april 2016 fået målt sit langtidsblodsukker hos egen læge ca. hver tredje måned. Hver gang har tallet været lavere i forhold til den forrige test. I januar i år besluttede Søren derfor at drosle lidt ned på træningen for at se, hvilken effekt det ville få på blodsukkerværdien – hvis nogen overhovedet.

I april fik han så målt sit blodsukker for første gang efter ændringen. Han var ikke tilfreds med svaret.

Læs videre “Den dag miraklet udeblev”

Forandring udefra og indefra

Søren skulle holde et oplæg om forandring i en virksomhed forleden dag. Han fortalte mig dagen før, hvad han havde tænkt sig at sige. Hans hovedpointe var, at man ikke kan tage alt det gamle med over i det nye. Når man skal forandre noget, er man nødt til at vælge noget af det gamle fra.

Søren brugte selv en del tid på at finde ud af, at de forandringer, som diabetes-diagnosen nødvendigvis måtte medføre i hans liv, også betød, at han måtte nedprioritere noget. I lang tid havde han en forventning om, at alt stadig skulle være som det var før diagnosen. Han sagde farvel til sukker, men erstattede de søde sager med sukkerfri versioner. Han begyndte at træne, men ville stadig også gøre alle de andre ting, som han havde brugt tiden på før.

Læs videre “Forandring udefra og indefra”

Bump i u-vendingen

I U-turn-projektet, var der overordnet fokus på motion, søvn og kost.

Søren havde aldrig motioneret – dvs. ikke siden han som barn gik til svømning. Han har nogle helt andre interesser, der ligger langt fra krop og fysik. Jeg har heller aldrig interesseret mig for motion. Bortset fra et par mislykkede forsøg på både gymnastik og svømning i min tidlige skoletid og et par sæsoner med volleyball i den lokale ungdomsskole, som jeg dog frivilligt havde meldt mig til, har jeg ikke meget erfaring med motion. Jeg elsker at gå ture eller cykle, og det er da lykkedes i ny og næ at lokke Søren med. Men det var bestemt ikke motionen, der stjal vores fritid, før Sørens diagnose.

Træning og motion sagde ikke Søren noget, før han fik diabetes, og det pludselig blev en nødvendighed og et middel til at nå målet om et sundt blodsukkerniveau.

Læs videre “Bump i u-vendingen”

Hvorfor Søren vælger træningen

Under U-turn-projektet skulle deltagerne træne 5-6 dage om ugen. Nogle kalder dette for urealistisk. Til det har jeg bare at sige, at når Søren kunne træne 5-6 dage om ugen, selvom han driver selvstændig virksomhed, bruger minimum 2 timer på transport til og fra arbejde og har tre (dengang to) små børn, så kan alle – med mindre de af en eller anden fysisk årsag ikke er i stand til at træne!

Hvad der er urealistisk, er at nå alle mulige andre ting samtidig med, at man skal afsætte tid til træning 5-6 dage om ugen. Hvis man sætter sig for at gennemføre en intervention som den, der var planlagt for U-turn-deltagerne, er man nødt til at prioritere. Søren måtte også vælge nogle ting fra og nogle gange være meget kreativ i sin planlægning, for at få passet træningen ind, men det kunne godt lade sig gøre. Det kunne fx være, at han valgte at cykle en del af vejen, når vi skulle til fødselsdag hos familien i København – så havde han klaret dagens træning. Eller han kunne finde på at tage romaskinen ud på terrassen, så han kunne træne imens børnene badede i swimmingpoolen. Som regel træner han om aftenen, når børnene er lagt i seng. Før ville han måske have gået og hygget sig ude på værkstedet og rode med en motorcykel eller noget andet, han godt kan lide. Men han kan ikke gøre begge dele.

Læs videre “Hvorfor Søren vælger træningen”

Sukkerfri

Da Søren fik diagnosen, var hans umiddelbare reaktion, at det var helt slut med sukker. Jeg må indrømme, at jeg tænkte: ”Gad vide, hvor længe det holder”. Jeg troede simpelthen ikke, det kunne lade sig gøre for Søren at leve et liv uden sukker. Ikke desto mindre tog Søren en kold tyrker.

Når man beslutter sig for at undgå sukker, så finder man ret hurtigt ud af, at det sætter en del begrænsninger. Når jeg var ude at handle, begyndte jeg selvfølgelig at vende varerne om og kigge på ingredienser og næringsindhold. Når man gør det, kan man godt få en fornemmelse af, at der er sukker i alt, bortset fra det, man finder i grøntafdelingen (minus frugt!) og i kølemontren med uforarbejdet kød. Det var næsten som at vinde i lotteriet, når man en sjælden gang imellem fandt en vare, hvor der stod 0 gram ud fra den brogede, uigennemskuelige masse, der kaldes ”sukkerarter”.

Læs videre “Sukkerfri”