Det holder!

Det kan kun blive en god weekend,” sagde Søren som det første med begejstring i stemmen, da han ringede til mig fredag morgen. Han havde netop fået svar på den seneste blodprøve. Resultatet var positivt, for hans blodsukkerværdi var stadig normal. Det var næsten overvældende! Søren havde som sædvanlig frygtet, at hans indsats ikke havde været god nok, og at han dermed skal have medicin igen. Vi havde frygtet og måske også forventet, at blodsukkerværdien denne gang ville vidne om, at Søren fortsat ”kun” træner 3-4 gange om ugen og ikke mindst, at han også nyder et stykke kage eller lignende ved særlige lejligheder, og i særdeleshed at han havde spist et par is i sommerferien.

Men nej. Nu er det definitivt!

Snart runder Søren de 2 år som medicinfri type 2-diabetiker. Den her livsstilspille, den holder! Søren kan spise nogenlunde normalt, dog sundt og overvejende grønt, men også deltage i pandekagehygge og fødselsdagskagespisning en gang imellem, hvis bare han holder fast i sin ugentlige træning. Det er befriende og fantastisk! Det er som at have fundet den medicin, som mange læger sagde var umulig at finde. Som at have fået bugt med en sygdom, som lægerne havde dømt uhelbredelig. Jo, Søren er og bliver diabetiker, men det kan ikke ses og ikke måles. Hans blodsukker er helt normalt, og resten af hans tal tyder på et rigtig godt helbred.

 

Nu er det bevist

Resultaterne af U-turn-forskningsprojektet blev offentliggjort for nyligt. Resultaterne viser ikke overraskende, at motion og sund kost kan erstatte diabetesmedicin. Vi er spændte på, om resultatet kommer til at ændre noget på den måde, man behandler og rådgiver diabetes 2-patienter og på det forebyggende område. Der er mange der fortsat fokuserer på, at forsøgspersonerne trænede 6 dage om ugen – ca. 6-10 timer ugentligt. Og det er måske en overvældende tanke, for de færreste har umiddelbart ikke 6-10 timer til overs hver uge, som de lige mangler at få dækket ind med aktiviteter.

Jeg tør dog godt påstå, at der var mange af forsøgspersonerne, der ikke trænede 5-6 dage om ugen, men måske kun 3-4 dage, fordi det var det, de kunne overkomme. Men mange af dem har fået et positivt resultat ud af det alligevel. Uanset om de er blevet medicinfri eller ej, har de fået et bedre helbred og mindre risiko for at få følgesygdomme.

Og så glemmer man også, at de 6-10 timers træning er i interventionsperioden. På sigt kan man sandsynligvis nøjes med mindre. Søren har de sidste 8 måneder trænet ca. 5 timer om ugen.

Jeg håber, at type 2-diabetikere vil spørge sig selv, om det ikke er det værd? Hvad hvis det var kræft, man havde fået, og der ikke lige var en pille, der kunne fikse problemet? Ville man så ikke afsætte de timer om ugen, der var nødvendigt, hvis man vidste at det ville gøre en rask? Jeg tror, det er de færreste diabetikere, der ønsker at få hjerte-kar-sygdomme eller nervesygdomme, miste synet eller potensen. Men hvorfor skulle man så ikke ville gøre en indsats for at undgå det?

Medicinen kurerer jo ikke – det behandler symptomerne. Det bliver en sovepude, for så ser blodsukkeret sikkert fint ud på papiret, og så behøver man jo ikke gøre noget eller ændre på sin livsstil. Men man har stadig sygdommen, man lukker bare øjnene for den.

 

Livsstilsændring er win-win

Selvfølgelig er der enkelte, der ikke har overskuddet, viljen, ressourcerne eller opbakningen til at gennemføre en livsstilsændring eller blive helt medicinfri, men er det ikke vores egen sag at prioritere, vurdere og vælge? Som udgangspunkt bør alle i enhver sygdomsbehandling informeres om alle muligheder, blive vejledt, men selv tage stilling. Lægen eller andre mennesker for den sags skyld, skal ikke vurdere, hvorvidt det er sandsynligt, at den enkelte patient kan træne flere dage om ugen. Lægen skal være objektiv og have fokus på, hvad der er bedst for patienten. For mig at se vil træning og sund kost ALTID være den bedste løsning og i virkeligheden den, som lægen skal lægge mest vægt på. Med mindre patienten mangler både arme og ben eller er tæt på at runde de 100 år!

Det behøver ikke at være træning 5-6 dage om ugen, lidt er bedre end ingenting! Men hvis man ikke bliver informeret om, at man faktisk kan undgå medicin, og at der er en bedre løsning, og hvis man ikke får opbakning, men får at vide, at man ligeså godt kan lade være med at prøve, for det vil nok ikke gå, så vil de færreste kunne finde ressourcerne til at give det et forsøg.

I et samfundsmæssigt perspektiv er det helt hen i vejret, at man ikke opmuntrer den enkelte til at gøre en indsats og tage ansvar for sit eget liv og helbred. Det ville være en logisk investering at afsætte flere ressourcer til at hjælpe og støtte type 2-diabetikere til at gennemføre en livsstilsændring. Det vil jo netop på den lange bane spare samfundet for en masse ressourcer, da det givetvis vil holde type 2-diabetikere væk fra sygesengen og i øvrigt højst sandsynligt holde dem længere på arbejdsmarkedet. Det er win-win!

Den eneste taber er, så vidt jeg kan komme i tanke om, medicinalindustrien. Men mon ikke den overlever alligevel?

Læs resultatet af U-turn-forskningsprojektet

2 meninger om “Det holder!”

  1. Hej Søren & Malene
    Jeg kan kun tilslutte mig dine betragtninger i indlægget, har selv “gennnemlevet” en 4-ugers ferie med mindre stramme regler for kost og mindre motion. Resultatet var alligevel vægttab og nemmere tilgang til spisesteder, man lægger ikke lige de gode vaner på hylden under en ferie men vælger det man ved er af god kvalitet og rette sammensætning, kan bare ikke lade være .. og alligevel er der plads til at nyde en sorbetkugle eller lækkert kagestykke uden at BS vælter. Glæder mig over Søren’s resultat og tak for indlægget
    Mvh. Max

    1. Kære Max.
      Mange tak for din kommentar. Vi ønsker dig fortsat god vind med det gode, sunde liv 🙂
      Mvh Søren og Malene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *