Diabetes 2

 

Diabetes kaldes også sukkersyge og opdeles i type 1 og type 2.

Type 1-diabetes diagnosticeres ofte allerede i barndommen. Har man type 1 producerer kroppen ikke nok eller slet ingen insulin. Diabetes 1 kan ikke forebygges.

Ved type 2-diabetes producerer kroppen insulin, men der opstår det problem, at kroppen ikke producerer nok insulin og/eller mister evnen til at optage insulinen. Diabetes 2 rammer alle aldre og man kan have det i flere år uden at få symptomer på sygdommen. Type 2 er arvelig, men en sund livsstil kan virke forebyggende.

 

Men hvad skal man bruge insulin til?

Insulin er det hormon, som hjælper sukkerstofferne ind i cellerne, hvor de omdannes til energi. Hvis sukkerindtaget er for højt i forhold til den mængde insulin, kroppen kan producere, eller hvis kroppen slet ikke producerer insulin, farer sukkeret rundt i blodet og bliver ikke omdannet til energi. Derved bliver blodsukkeret (mængden af sukker i blodet) forhøjet.

 

Men hvorfor må blodsukkeret ikke være højt?

Et for højt blodsukker skader blodkarene og kan på sigt forårsage blødninger mm. Derudover medfører det større risiko for infektioner og et generelt pres og slid på kroppens systemer.

Et velreguleret blodsukker formindsker derfor risikoen for følgesygdomme.

En normal langtidsblodsukkerværdi ligger under 39 mmol/mol.

 

Symptomerne på for højt blodsukker er:

  • Tørst
  • Øget vandladning
  • Træthed
  • Tågesyn

 

Diabetes 2 og livsstil

En usund livsstil kan medvirke til at diabetes 2 udløses. Det siger måske sig selv, at hvis kroppen har svært ved at udnytte sukkerstoffer, så gør et højt indtag af sukkerstoffer problemet værre.

Sukkerstoffer kommer ikke bare fra indlysende usunde sager, som sodavand og kage, der indeholder tilsat sukker, men også fra fødevarer med naturligt indhold af sukker, fx frugt, mælkeprodukter og juice. Dertil kommer det sukker, der er tilsat fødevarer, som vi måske ikke mistænker for at være usunde. Prøv fx at kigge på ingredienslisten på en makrelsalat eller en Knorr-ret 🙂

Selvom man måske ikke spiser så mange søde sager, kan man godt have et for højt indtag af sukker – netop pga. det “skjulte” sukker, der findes i mange fødevarer. Det, der er afgørende, er mængden og sammensætningen af kulhydrater i kosten. Hvis du vil vide mere om dette, vil jeg anbefale at anskaffe bogen “Ro på blodsukkeret” af Sophie Hillbrandt Jensen.

Derudover er det et faktum, at fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på blodsukkeret. Sundhedsstyrelsen anbefaler min. 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, hvor man bliver forpustet og derudover min. 20 minutters aktivitet af høj intensitet to gange om ugen, hvor kondition og muskler trænes.

 

Følgesygdomme:

Jo længere tid, man har haft type 2-diabetes og jo dårligere blodsukkeret har været reguleret, jo større er risikoen for følgesygdomme.

Type 2-diabetes giver risiko for:

  • Hjerte-kar-sygdomme
  • Nervekomplikationer og beskadigelse af nerverne
  • Nyresygdomme
  • Øjenproblemer, der kan føre til blindhed
  • Fodsygdomme, der kan føre til amputationer
  • Tandsygdomme, fx tandkødsbetændelse og paradentose
  • Gastroparese (lammelse af mavesækken)
  • Søvnapnø, der forringer søvnkvaliteten og øger risikoen for forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme
  • Problemer med bindevæv, led og muskler
  • Hudproblemer

 

Statistik og tal:

Lidt over 320.000 danskere har diabetes, og man regner med at omkring 60.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det. I gennemsnit får 79 personer konstateret sygdommen hver dag i Danmark.

Det anslås, at 300.000 danskere har forstadiet til diabetes, også kaldet prædiabetes. Hvis man har prædiabetes, kan man undgå at sygdommen når det stadie, hvor sygdommen klassificeres som kronisk, ved at spise korrekt og motionere tilstrækkeligt.

 

Kilder: Diabetes.dk og Sophie Hillbrandt Jensens “Ro på blodsukkeret”.