Jo, Søren var overvægtig!

Der er flere, der har reageret på Sørens diagnose med et ”Jamen, du er da ikke overvægtig?”. Godt nok er det vidst omkring 80% af type 2-diabetikerne i Danmark, der er overvægtige. Men man kan altså godt få diabetes, selvom man ikke er overvægtig.

Når det er sagt, må det dog tilføjes, at Søren var overvægtig! Selvom både jeg og Søren og mange andre i vores omgangskreds åbenbart ikke har anset ham for at være det, så er det slet ikke til diskussion. Af en eller anden grund er der ikke rigtig nogen af os, der har tænkt, at Sørens vægt var i overkanten eller udgjorde en potentiel risiko. Måske sad hans overflødige kilo bare flot fordelt, måske har vi bildt os ind, at han var ”kraftigt bygget”, at det var mere muskler end fedt eller måske var det bare fordi de ekstra kilo kom snigende over tid. Jeg ved det ikke, men når jeg og Søren en gang imellem sidder og kigger i gamle fotoalbums nu, kigger vi forargede på hinanden og forundres over, at han virkelig var så stor, som billederne fortæller.

Søren 2009

Jeg kan dog huske, at vi engang forespurgte vores forsikringsselskab på en livsforsikring, men Søren fik nej. Netop pga. sin vægt. Hans BMI var simpelthen for højt til, at forsikringsselskabet ville forsikre ham. Vi var dybt målløse. Det var noget vi ligefrem underholdt med, når vi havde venner på besøg, så langt ude synes vi, det var.

 

Sørens sukkerafhængighed

Søren har altid været et meget aktivt menneske. Ikke på den måde, at han har dyrket motion, men han har haft et forholdsvist højt dagligt aktivitetsniveau, både i kraft af sit arbejde som el-installatør, men også fordi han bare er en, der har det bedst med at stå tidligt op og komme i gang. Han er ikke en, der trives med at sidde stille i længere tid af gangen. Det har nok været hans held, for med det sukkerindtag, han har haft før sin diagnose, havde det nok forårsaget et mere faretruende BMI, hvis han fx havde haft et kontorarbejde. Hvor højt et sukkerforbrug han har haft, kan måske også komme bag på nogle. Jeg selv havde i virkeligheden slet ikke begreb om, hvor stort et sukkerindtag, han faktisk havde.

Som familie levede vi kostmæssigt rimeligt sundt før Søren fik diabetes. Vi havde fokus på nøglehulsmærkede produkter og fuldkorn og spiste frugt og grønt. For børnene var (og er) reglen, at søde sager hører weekender og ferier til, og vi har været meget opmærksomme på at holde dem fra sodavand og søde sager – selv pålægschokolade – indtil de selv bad om det. For vores eget vedkommende røg vi dog ofte i den klassiske uvane at ty til sodavand og chokolade, når trætheden overvældede os eller overskuddet var lavt. Derudover var det et fast ritual at sætte noget ”særligt” på bordet, når vi fx skulle se en film – om det så var hverdag eller weekend. I hverdage kom de søde sager dog først ud af skabet efter børnene var lagt i seng – eller i hvert fald uden at de opdagede det. Overfor dem holdt vi ”weekend og ferier-reglen”.

Men hygge-desserterne derhjemme, var kun en lille del af den lagkage, Søren gerne tog en ordentlig del af på dagligt basis. Der var også det wienerbrød, han kunne finde på at fortære med kollegerne om formiddagen og de lækkerier, der evt. faldt af fra hans mor eller søster, hvis han lige var kommet forbi til en tår kaffe, og så var der det chokolade, han måske lige købte på tankstationen på vejen hjem fra arbejde.

For Søren var der ikke bare tale om uvaner, men et sukkerbehov, der set i bakspejlet grænsede til en afhængighed. Søren er mængdespiser, og det var og er hans store problem. Købte han en plade chokolade på vejen hjem, spiste han ikke bare et par stykker, men hele pladen. Blev der sat kage på bordet, blev der oftest spist op. Og det gjaldt ikke kun søde sager. Det blev som regel også til mindst to portioner aftensmad (af de store), ikke altid pga. sult, men bare fordi, at det smagte godt. Og så over i slikskabet bagefter. Søren kunne spise alle slags søde sager og på alle tidspunkter af døgnet. Selv hvis han egentlig ikke syntes, at det smagte særligt godt. Han spiste det alligevel.

 

En daglig kamp

Efter Søren har fået diabetes har han flere gange sagt, at han siger aldrig mere noget nedladende om de, der er afhængige af noget. Han forstår mekanismen. Han kan stadig have en trang, som han føler, han ikke kan få stillet. Heldigvis har han overtaget magten og formår at styre trangen og bekæmpe den. Men i perioder er det en daglig kamp.

Søren har tabt sig omkring 30 kilo siden han fik diabetes. De første kilo tabte han faktisk allerede inden han fik diagnosen. Det viste sig, at sygdommen havde forårsaget vægttabet. Da han fik diagnosen og sagde farvel til sukker, samtidig med at han begyndte at motionere, tabte han sig yderligere nogle kilo. Derfor havde han allerede opnået et mere acceptabelt BMI, da han kom med i U-turn-projektet.

Under U-turn-forløbet tabte han yderligere 8-10 kilo. I det skal det medregnes, at han har taget flere kilo muskelmasse på og således tabt adskillige kilo fedt. Nu vejer han mellem 82 og 84 kilo.

2 meninger om “Jo, Søren var overvægtig!”

  1. Hej Malene og Søren.
    Jeg er nysgerrig på, hvordan I oplevede jeres kostomlægning. Jeg tænker, jeg selv bliver påvirket, når jeg ikke får sukker og koffein i min – desværre – daglige cola, så hvordan var det for jer? Og kom der en ny energi ind med den nye kost? Jeg tænker næringsstoffer kontra “giftstoffer”?
    Kh Tina

    1. Hej Tina. Der kommer et indlæg om det på et tidspunkt. Søren havde jo en helt konkret motivation – han var simpelthen bange for konsekvenserne. Jeg selv derimod har lidt erfaring med at trappe ned af egen fri vilje. Jeg har haft en “afhængighed” af cola og chokolade i perioder, hvor det især var træthed, der var den udløsende faktor. Jeg bildte mig simpelthen ind, at det gav mig energi. Helt konkret startede jeg med at aftale med mig selv, at jeg kun købte cola og den bestemte chokolade, jeg godt kunne lide, når det var på tilbud. Det satte dog ikke den store begrænsning, for det var faktisk ret tit på tilbud… Dernæst blev det noget med, at det kun var i weekenderne. Mit bedste råd er altså, at gøre det ikke-tilgængeligt og lave aftaler med dig selv (som er realistiske, som du kan holde). Jeg tror ikke et decideret forbud gavner, jeg tror mere på nedtrapning over tid for os, der ikke er syge 🙂 Samtidig med at du gør det ikke-tilgængeligt, skal du sørge for at gøre noget andet tilgængeligt, både derhjemme og når du er på arbejde eller ude på anden vis. Fx grønne snacks eller nødder med. Det er faktisk bare en vanesag. I weekenderne og nogle gange om eftermiddagen, når børnene kommer hjem, skræller jeg nogle gulerødder eller skær peberfrugt eller agurk ud i “stave”. Og vi spiser det alle med stort velbehag. Det er også det, vi tager med i bilen, når vi fx skal til København. Så slipper vi for fristelsen at køre ind på tankstationen…
      Min erfaring er, at man vinder på længere sigt med sukkernedtrapningen. Man opdager, at det der cola ikke gavner noget og at sunde ting faktisk smager godt. Også når man er træt eller “trænger” til noget at proppe i munden. Jeg er nået dertil, hvor jeg ikke får “cravings” efter cola og chokolade – heller ikke, når jeg er træt, og det er virkelig befriende. Men det har taget tid 😉

Skriv et svar til Tina Nielsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *